Quality Robot Systems
Glasvænget 6 · DK-5492 Vissenbjerg
Tlf.: 7022 1005 · E-mail: info@qrs.dk
Tilbage til projekter

Større Matsuura-centre til Hydra-Grene
For at følge med efterspørgslen, og for at kunne levere også morgendagens løsninger, så har Hydra-Grene investeret i de to største Matsuura-modeller, som er leveret i Danmark til dato.
Artikel fra Teknovation nr. 18-2016



Kilde: Teknovation

Af: John Nyberg

Hos Hydra-Grene i Skjern investeres der løbende i at optimere produktionen, så enhedsomkostningerne nedbringes, og dermed bidrager til at den danske virksomhed kan holde arbejdet på fabrikken.

Ved hele tiden at være skarpe på at optimere produktionen og samtidig fleksible over for kundernes ønsker, gennem evnen til hurtigt at lave en forbedring, er det svært at få bearbejdningen udført billigere andetsteds. Hverken i lavtløns-landene eller for den sags skyld hos andre maskinfabrikker, hvor man ikke i samme grad er tilpasset fremstilling af ventilblokke.

"Vores produktion svinger naturligt med vores kunders efterspørgsel, og derfor har vi perioder, hvor vi er nødt til at forsyne os med leverancer udefra for at kunne følge med. De løbende investeringer i maskinparken og det øvrige produktionstekniske udstyr har gjort os skarpe, så vi har i dag en markant større kapacitet inhouse end tidligere," fortæller produktionsleder Peter Larsen, Hydra-Grene i det aktuelle Teknovation - nr. 18/2016.

I maskinparken indgår flere Matsuura-maskiner, der er leveret af Masentia A/S i Odense. Et større fuldt fem-akset center blev indkøbt i 2012, og i lighed med store dele af den øvrige maskinpark forsynet med Kuka-robot, og den har nu fået selskab af to storebrødre, henholdsvis et Matsuura H Plus-500 og den netop ankomne MAM 72/100H, også de seneste er begge forsynet med Kuka-robotter, der installeres af QRS A/S.


Jobs i QRS

Vi har rivende travlt og søger jævnligt nye medarbejdere
 
 
Nuværende jobopslag
 
*
 
KUKA Systempartner Award
QRS er netop blevet hædret af KUKA Nordic "System Partner of the Year 2016" QRS har fået prisen på grund af den støt stigende brug af KUKA robotter og for at stå fast omkring sine kernekompetencer i et til tider turbulent marked.
Webdesign www.reklamehuset.dk - Based on SEEEMS.CMS